2D rotationer af molekyler på en overflade
Ph.d.-forsvar, torsdag den 24 oktober 2024, Henrik Høj Kristensen
I løbet af sit ph.d.-studium har Henrik Høj Kristensen forsket i hvordan molekyler på overfladen af superflydende helium nanodråber kan sættes i rotation og ensrettes ved brug af en picosekund laserpuls. Dråberne består af superflydende helium og de anvendes som et kontrolleret miljø hvor molekylerne, her alkali dimerer, kan placeres på overfladen og studeres. Tidsopløste målinger viser, at alkali dimererne ensrettes periodisk efter interaktionen med laserpulsen, og at den rotationelle bevægelse af dimererne på overfladen er godt beskrevet af en 2D kvanterotormodel.
De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelse af, hvordan molekyler kan roteres og kontrolleres med laserpulser og skaber vej for fremtidig forskning i interaktionerne imellem molekylerne og helium nanodråberne.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Fysik og Astronomi, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: Torsdag den 24 oktober 2024 kl. 13:15
Sted: Bygning 1523, lokale 318, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Laser-induced Alignment and Coulomb Explosion of Alkali Dimers on Helium Droplets
Kontaktinfo: Henrik Høj Kristensen, e-mail: henrik@chem.au.dk, tlf.: +45 26 37 58 90
Bedømmelsesudvalg:
Professor Till Jahnke, Institut für Kernphysik, Goethe Universität Frankfurt, Tyskland
Professor Claire Vallance, Department of Chemistry, University of Oxford, Storbritannien
Lektor Karsten Riisager (forperson), Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder:
Professor Henrik Stapelfeldt, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C