En Solid Fremtid for Batterier
Ph.d.-forsvar, fredag den 6. februar 2026, Therese September Sparre Faurskov
I løbet af sit ph.d.-studium har Therese Faurskov forsket i faststofelektrolytter til brug i faststofbatterier. Faststofbatteri-teknologien er en lovende teknologi, hvor faststofelektrolytter kan facilitere lette, kompakte batterier samt forbedre sikkerheden. Therese Faurskov har udviklet nye faststofelektrolytter med høj ionledningsevne, som er blevet succesfuldt implementeret i faststofbatterier.
Denne forskning fokuserer på hydridoborat faststofelektrolytter ved brug af bæredygtige materialer som natrium og calcium. Forskningen undersøger, hvordan man kan udvide temperaturområdet hvor elektrolytterne kan bruges, og hvordan man kan forbedre funktionaliteten af dem. De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelsen af hydridoborat faststofelektrolytter og giver lovende muligheder for at designe næste generation af batterier.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Kemi og Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: fredag den 6. februar 2026 kl. 13:15
Sted: Bygning 1632, lokale 201, Auditorie 170 , Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C
Afhandlingens titel: A Solid Future for Batteries – Hydridoborates as Solid Electrolytes
Kontaktinfo: Therese Faurskov, e-mail: therese@inano.au.dk, tlf.: +45 25214424
Bedømmelsesudvalg:
Lead Scientist Søren Dahl, Research & Development, Topsoe A/S, Danmark
Associate Professor Arndt Remhof, Materials for Energy Conversion Empa, Swiss Federal Laboratories for Materials Science and Technology, Schweiz
Professor Duncan Sutherland (forperson), Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder: Professor Torben René Jensen, Institut for Kemi og Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C