Aarhus Universitets segl

Asymmetrisk syntese medieret af små organiske molekyler

Ph.d.-forsvar, fredag d. 8. november 2024, Valdemar Juel Enemærke

Valdemar Juel Enemærke

I løbet af sit ph.d.-studium har Valdemar Juel Enemærke forsket i asymmetrisk syntese medieret af små organiske molekyler. Asymmetrisk syntese består i at lave skalemiske (ulige) blandinger af kirale molekyler – molekyler der er hinandens spejlbilleder. To molekyler, der er hinandens enantiomerer (spejlbilleder) kan have meget forskellige biologiske virkninger. Derfor er det vigtigt at kunne styre hvilken enantiomer der dannes. Dette er formålet med asymmetrisk syntese.

Hovedudfordringen i asymmetrisk syntese er at kontrollere hastigheden hvormed de to enantiomerer (spejlbilledeformer) dannes; en skal dannes hurtigere end sit spejlbillede. Valdemar Juel Enemærke har i sin forskning anvendt små organiske molekyler til at styre hastighederne hvormed de to respektive enantiomerer af diverse kirale molekyler dannes til at lave skalemiske (ulige) blandinger. Hovedfokus er rettet mod at anvende aminer i enamin katalyse. Desuden er et kiralt opløsningsmiddel blevet udviklet. Anvendelsen af et kiralt opløsningsmiddel udgør en ny tilgang til asymmetrisk syntese.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Kemisk Institut, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Fredag den 8. november 2024 kl. 13:15.
Sted: Bygning 1514, lokale 213, Auditorium I, Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Uneven Mixtures.
Kontaktinfo: Valdemar Juel Enemærke, e-mail: valdemar@chem.au.dk, tlf.: +45 27216716.
Bedømmelsesudvalg:
Professor Mathias Christmann; Department of Chemistry; Freie Universität Berlin; Tyskland.
Professor Mogens Brønsted; Kemisk Institut; Københavns Universitet; Danmark.
Lektor Steen Uttrup Pedersen (forperson); Kemisk Institut; Aarhus Universitet; Danmark.
Hovedvejleder:
Professor Karl Anker Jørgensen; Kemisk Institut; Aarhus Universitet, Danmark.
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk.

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.