Produktion af nye katalysatorer for en bæredygtig energifremtid
Ph.d.-forsvar, fredag den 6. december 2024, Anders Koldby Vestergaard
Under sine Ph.d.-studier fokuserede Anders Koldby Vestergaard på at skabe bedre katalysatorer til energiteknologier som brændselsceller og elektrolyseapparater. Disse teknologier er afgørende for at opnå CO2-neutralitet og lagre energi fra vedvarende kilder som vind og sol. Anders Koldby Vestergaard undersøgte materialer baseret på carbon og nitrogen tilsat små mængder metal med fokus på, hvordan forskellige metaller og forskellige carbon-nitrogen sammensætninger påvirkede materialernes katalytiske aktivitet og stabilitet.
Katalysatorerne viste lovende egenskaber både med hensyn til stabilitet og katalytisk aktivitet, og dette Ph.d.-studie bidrager til udviklingen af mere effektive katalysatorer til en renere energifremtid.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: Fredag den 6. december 2024 kl. 13.00
Sted: Bygning 1593, lokale 012, iNANO Auditorium, iNANO, Aarhus Universitet, Gustav Wieds Vej, 8000 Aarhus
Afhandlingens titel: Synthesis and Characterization of Transition Metal Doped Carbon-Nitride Planar Model Systems for Electrocatalysis
Kontaktinfo: Anders Koldby Vestergaard, e-mail: av@inano.au.dk, tlf.: +45 2226 1785
Bedømmelsesudvalg:
Professor Martin Sterrer, Institut for fysik, University of Graz, Østrig
Professor Edvin Lundgren, Afdeling for fysik, Lund University, Sverige
Professor Torben René Jensen (forperson), Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) og Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder:
Professor Jeppe Vang Lauritsen, iNANO, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C