Anvendelse af nuclear magnetic resonance (NMR) til undersøgelse af grundvand i ukonsoliderede sedimenter
Ph.d.-forsvar, fredag den 21. marts 2025. Seyyed Reza Mashhadi

Gennem sit studium har Reza undersøgt respons fra nuklear magnetisk resonans (NMR) i vandmættede, ukonsoliderede geologiske materialer. NMR er den eneste geofysiske metode, der har direkte følsomhed over for vand, og metoden er uvurderlig, når det handler om at opnå indsigt i hydrogeologiske parametre som porøsitet, vandindhold og hydraulisk ledningsevne. Reza fokuserede på NMR-relaksationsprocesser i ukonsoliderede sedimenter og vurderede pålideligheden af NMR-afledte estimater af hydraulisk ledningsevne i disse materialer. Derudover har det omfattende NMR-datasæt, der er indsamlet fra borehuller i danske tørvemoser i løbet af hans studier, påvist NMR-datas potentiale ved karakterisering af tørvejord.
De nye forskningsresultater markerer et væsentligt skridt fremad for øget nøjagtighed i tolkningen af NMR-data og mere pålidelige estimater af hydraulisk ledningsevne til brug i hydrogeologien.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Geoscience, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: fredag den 21. marts 2025 kl. 14:00.
Sted: Bygning 1671, lokale 137, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Høegh-Guldbergs Gade 2, 8000, Aarhus C.
Afhandlingens titel: Anvendelse af laboratorie og borehuls nuclear magnetic resonance (NMR) til undersøgelse af grundvand i ukonsoliderede sedimenter
Kontaktinfo: Seyyed Reza Mashhadi, e-mail: srm@geo.au.dk, tel.: +4550358309
Bedømmelsesudvalg:
Seniorforsker, Bradley James Carr, Institut for Geologi og Geofysik, University of Wyoming, USA
Professor, Sebastian Uhlemann, Institut for Geoscience, University of Bremen, Tyskland
Lektor (forperson), Katrine Juul Andresen, Institut for Geoscience, Aarhus University, Danmark
Main supervisor: Lektor, Denys Grombacher, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Danmark
Medvejleder: Professor, Anders Vest Christiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.