Aarhus Universitets segl

Dannelse og brug af thioglykosider i oligosakkaridsyntese

Ph.d.-forsvar, fredag den 25. november 2022. Helle Himmelstrup Trinderup.

Helle Himmelstrup Trinderup

Sammen med nukleinsyrer, lipider og proteiner udgør kulhydrater de fire grupper af biomolekyler, som er essentielle for vores liv på jorden. Kulhydrater er den mest komplekse gruppe grundet deres komplicerede rummelige opbygning. Endvidere findes kulhydrater både som enkle byggeklodser eller som længere kæder kaldet oligosakkarider. Det er vigtigt at kunne sammensætte byggeklodserne korrekt for at opnå den ønskede biologiske aktivitet af de resulterende oligosakkarider. I løbet af sit ph.d.-studium har Helle Trinderup udviklet en ”grønnere” metode til dannelsen af byggeklodserne samt undersøgt glykosyleringsreaktionen, som netop er reaktionen, der bruges til at sætte byggeklodserne sammen. Dog resulterer glykosyleringsreaktionen ofte i komplekse blandinger af produkter, som besværliggør fremstillingen af oligosakkarider. Helle Trinderup har grundigt undersøgt faktorerne, der påvirker denne reaktion og demonstreret, at simple ændringer i reaktionsbetingelserne kan påvirke selektiviteten. De opnåede forskningsresultater bidrager til forståelsen af glykosyleringsreaktionen og fremtidig fremstilling af oligosakkarider.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Kemisk Institut, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Fredag den 25. november 2022 kl. 13.00
Sted: Bygning 1532, lokale 116, Aud-G1, Institut for Matematik, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Improving the Preparation and Utilization of Thioglycosides

Kontaktinfo: Helle Trinderup, e-mail: htrinderup@chem.au.dk, tlf.: +45 30957377

Bedømmelsesudvalg:
Lektor Thomas Boltje, Radboud University, Holland

Lektor Christian Marcus Pedersen, Kemisk Institut, Københavns Universitet, Danmark

Professor Thomas Poulsen (forperson), Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Danmark

Hovedvejleder:
Lektor Henrik H. Jensen, Kemisk Institut, Aarhus Universitet, Danmark

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS)
Jens Baggesens Vej 53, bygning 5221, 8200 Aarhus N.