Aarhus Universitets segl

Kvantekemi på Kvantecomputere

Ph.d.-forsvar, tirsdag den 17. juni 2025, Rasmus Berg Jensen

Rasmus Berg Jensen

I løbet af sit Ph.d.-studie har Rasmus Berg Jensen forsket i brugen af kvantecomputere indenfor forskningsfeltet kvantekemi. De fundamentale spilleregler, som en kvantecomputer opfylder, tillader den at efterligne nogle opførselsmønstre, der er umådeligt svære at simulere med almindelige computere. Derfor giver kvantecomputere håb om, at man i fremtiden kan simulere, og dermed forstå, molekylære processer, som er yderst interessante i kemisk og farmakologisk industri.

Forskningen har resulteret i en øget forståelse af hvad en kvantecomputer skal kunne, for at kunne indfri de høje forventninger til den indenfor kvantekemi.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Kemi, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: tirsdag den 17. juni 2025 kl. 13.00.
Sted: Bygning 1514, lokale 213, Auditorium I, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Quantum Chemistry on Quantum Computers
Kontaktinfo: Rasmus Berg Jensen, e-mail: rbj@chem.au.dk
Bedømmelsesudvalg:
David Tew, Kemisk Institut, Oxford Universitet, Storbritanien
Stephan P. A. Sauer, Kemisk Institut, Københavns Universitet, Danmark
Henrik Stapelfeldt, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Danmark (forperson)
Hovedvejleder: Ove Christiansen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Danmark
Medvejleder: Nikolaj Thomas Zinner, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C