Aarhus Universitets segl

Optagelsen af molekylære film – observationer af ultrahurtige strukturelle ændringer i uorganiske materialer

Ph.d.-forsvar, tirsdag den 18. november 2025, Lise Joost Støckler

Lise Joost Støckler
Illustration af en molekylær film

I løbet af sin ph.d. har Lise forsket i at overkomme nogle af de eksperimentelle udfordringer, der har hindret observationer af ultrahurtige strukturelle ændringer i uorganiske materialer på et atomart plan. Et stigende behov for uorganiske materialer i et utal af anvendelsesområder lige fra energiomdannelse til katalyse skaber en interesse for at kunne studere de underliggende strukturelle ændringer, der ligger til grund for materialernes brugbare egenskaber. Uheldigvis er tidsskalaen for en del af disse processer for kort til, at ændringerne kan fanges direkte med de nuværende, tilgængelige, eksperimentelle teknikker. Lise har derfor arbejdet med at udvikle to separate teknikker baseret på røntgenstråling, der i fremtiden vil kunne bruges til at undersøge ultrahurtige strukturelle fænomener i en lang række videnskabeligt relevante materialer.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Kemi, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Tirsdag den 18. november 2025 kl. 14:15
Sted: Bygning 1514, lokale 213, Audirorium I, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Langelandsgade 140, 8000, Aarhus.
Afhandlingens titel: Towards ultrafast structural dynamics of small unit cell and short-range ordered systems
Kontaktinfo: Lise Joost Støckler, e-mail: ljs@chem.au.dk, tlf.: +45 60654427
Bedømmelsesudvalg:
Professor Martin Meedom Nielsen, DTU Fysik, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmark
Professor Eric Collet, Institut for fysik, Rennes Universitet, Frankrig
Professor Henrik Stapelfeldt (forperson), Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder: Professor Bo Brummerstedt Iversen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C