Aarhus Universitets segl

Mekanismer bag brandstabilitet – Et indblik ind i den strukturelle udvikling af stenuldsfibre under opvarmning

Ph.d.-forsvar, mandag d. 9. marts 2026, Krestine Hofstedt Rasmussen

Under dette ph.d.-projekt undersøgte Krestine Hofstedt Rasmussen, hvorfor stenuld kan modstå meget høje temperaturer (~1100 °C) og fungere som et effektivt brandsikringsmateriale. Stenuld anvendes i vid udstrækning som brandhæmmende isolering, men de strukturelle årsager til materialets høje temperaturstabilitet har hidtil været dårligt forstået. Ved hjælp af en bred vifte af avancerede røntgen- og elektronmikroskopi teknikker blev det vist, hvordan stenuldsfibrenes atomare struktur ændrer sig under opvarmning i luft. Studiet viste, hvordan oxidation af jern og dannelse af krystaller på nano- og mikroskala gradvist omdanner de oprindeligt amorfe fibre til krystallinske fibre. Disse processer sker i en veldefineret rækkefølge, fra overfladekrystallisering til omfattende krystallisering i hele fiberen. Resultaterne skaber en direkte sammenhæng mellem atomare strukturændringer, krystaldannelse og den gode brandstabilitet af stenuld. Den nye viden giver et solidt videnskabeligt grundlag for udvikling af mere holdbare, effektive og bæredygtige stenuldsprodukter til fremtidige industrielle anvendelser.

Erhvervs-ph.d.-studiet er gennemført ved Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO), Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet i samarbejde med virksomheden ROCKWOOL A/S.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Mandag d. 9. marts 2026, at 10:00-13:00
Sted: Bygning 1170, lokale 347, Lecture Theatre AUD, Biokemi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 3, 8000 Aarhus.
Afhandlingens titel: From Macro to Atomic Scale: Insights into the Structural Behavior of Stone Wool Fibers upon Heating
Kontaktinfo: Krestine Hofstedt Rasmussen, e-mail: krra@inano.au.dk, tel.: +45 22227281.
Bedømmelsesudvalg:
Professor Jan S. Pedersen (forperson), iNANO, Aarhus University, Denmark.
Professor Paul A. Bingham, Sheffield Hallam University, United Kingdom.
Senior R&D Engineer Anna Katerinopoulou, Topsøe A/S, Denmark.
Hovedvejledere: 
Professor Dorthe B. Ravnsbæk, Department of Chemistry, Aarhus University, Denmark.
Senior R&D Engineer Denis Okhrimenko, ROCKWOOL A/S, Denmark.
Medvejledere:
Assistant Professor Espen D. Bøjesen, iNANO, Aarhus University, Denmark.
Senior R&D Engineer Louise Belmonte, ROCKWOOL A/S, Denmark.
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk. Forsvaret er offentligt.
 

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.