Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studium af de Elektroniske Egenskaber af Kvantematerialer: Potentielle Kandidater i Fremtidens Teknologi

Ph.d.-forsvar, onsdag den 19. januar 2022. Henriette Elisabeth Lund.

19.01.2022 | Karen Konradi

Henriette Elisabeth Lund

I løbet af sit ph.d.-studium har Henriette Elisabeth Lund undersøgt de elektroniske egenskaber af forskellige kvantematerialer. De studerede materialer (Sb2Te3, Nb-dopet Bi2Se3, NdTe3 og Ca2RuO4) er interessante i forbindelse med fremtidig teknologi som f.eks. kvantecomputere og spintronics. Henriette Elisabeth Lund udførte en eksperimentel undersøgelse af den elektroniske struktur af de nævnte materialer. Eksempler på vigtige fund fra disse eksperimenter er, at Nb-dopet Bi2Se3 er et inhomogent materiale, samt at NdTe3 besidder en elektronisk struktur, der er mere kompliceret end hidtil troet. Derudover blev det vist, at sendes der en strøm igennem Ca2RuO4, går materialet fra at være isolerende til metallisk, hvilket bekræfter tidligere studier. Forskningsresultaterne bidrager til forståelsen af de fundamentale fysiske egenskaber af de nævnte materialer. En sådan forståelse er vigtig, hvis materialerne skal udnyttes i fremtidens teknologi.          


Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Fysik og Astronomi, Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Onsdag den 19. januar kl. 09:30
Sted: Forsvaret afholdes online. For at modtage et link til begivenheden, send venligst en e-mail til Philip Hofmann, philip@phys.au.dk.
Afhandlingens titel: An Angle-resolved Photoemission Study of Quantum Matter

Kontaktinfo: Henriette Elisabeth Lund, e-mail: henriette@phys.au.dk, tlf.: +45 27581042
Bedømmelsesudvalg:

Professor Elizabeth Blackburn, Institut for Synkrotronsstråling, Lund Universitet, Sverige

Adjunkt Malte Rösner, Institut for Kondenserede Stoffer, Radboud Universitet Nijmegen, Holland

Lektor Alberto Imparato (formand), Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Danmark

Hovedvejleder:
Professor Philip Hofmann, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Danmark

Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS)
Katrinebjergvej 89F, bygning 5132, 8200 Aarhus N.

PhD defence