Undersøgelse af transskriptionel regulering af Escherichia coli PhnF - stor effekt af en lille hindring
Ph.d.-forsvar, Fredag d. 2. Oktober 2026, Rasmus Wohnsen
Under sit ph.d.-studie undersøgte Rasmus Wohnsen, hvordan bakterier kan overleve og vokse ved at bruge fosfonater som en alternativ fosforkilde. Fosfonater indeholder en stærk og stabil kulstof-fosfor-binding, som bakterier skal nedbryde for at få adgang til fosforet. I kolibakterier udføres denne proces af en gruppe proteiner, der er kodet af phn operonet. Rasmus undersøgte, hvordan proteinet PhnF kontrollerer genudtrykket af disse proteiner, og hvordan denne regulering reagerer på tilstedeværelsen af fosfonater. Arbejdet viste, at PhnF fungerer som en fysisk blokering af transskriptionen fra et bindingssted placeret midt i phn operonet og dermed forhindrer produktionen af de nedstrøms fosfonatnedbrydende proteiner, indtil nedbrydningen af fosfonater påbegyndes.
Dette giver ny indsigt i, hvordan placeringen af et regulatorisk protein i et operon kan bruges til at koordinere genudtryk med tilgængeligheden af næringsstoffer og metabolisk aktivitet.
Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.
Tid: Fredag d. 2. Oktober 2026 kl. 13
Sted: Bygning 1871, lokale 120, Nucleus Auditoriet, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C.
Afhandlingens titel: Investigating the Molecular Mechanism of PhnF-mediated Transcriptional Regulation of the Escherichia coli phn Operon (engelsk)
Undersøgelse bag den Molekylære Mekanisme af PhnF-medieret Transskriptionel regulering af Escherichia coli’s phn Operon. (synes det lyder mærkeligt, men hvis I skal bruge det på dansk)
Kontaktinfo: Rasmus Wohnsen, e-mail: rwohnsen@mbg.au.dk, tlf.: +45 24 41 93 73
Bedømmelsesudvalg:
Professor Birgitte Haahr Kallipolitis, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, Syddansk Universitet, Danmark
Professor Yves Müller, Institut for Biologi, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Tyskland
Lektor Christian Kroun Damgaard (forperson), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Hovedvejleder: Professor Ditlev Egeskov Brodersen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, Danmark
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk
Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Natural Sciences (GSNS), Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C